Hvorfor hvalpe?


Det er sikkert for pengenes skyld!

Jo, lad os bare indrømme det, rigtig mange har den tanke! At folk der sælger hvalpe bare scorer kassen, bigtime! Tja, nogen gør måske? Måske med meget dyre race-hvalpe, der kan sælges til priser mellem 15000-30000 kroner stykket. For prisen på f.eks. et kejsersnit afhænger jo ikke af racen, så opdrættere med dyre hvalpe kan måske bedre afse penge til denne udgift, men omvendt har mange opdrættere af de dyre racer større problemer med hvalpe-dødlighed og lignende. Så måske det ofte kommer ud på et? Og vi har i hvert fald ikke hvalpe for pengenes skyld, det kan vi godt mane til jorden.


Hvalpefabrikker

Vi ved selvfølgelig godt at de findes derude, hvalpefabrikkerne! Frygtelige steder, hvor godtroende førstegangshundeejere bindes de værste skrøner på ærmet, om at hvalpene da kun har godt af, at der er så mange mødre og 44 legekammerater i alle størrelser.

Vi har solgt en hvalp til et dejligt ungt par, der havde været ude at se på hvalp et sted, hvor der på den tilhørende mark, var et hav af løbegårde med et hundehus i hver gård. I disse huse boede en mor-hund med sine hvalpe og man kunne så gå fra løbegård til løbegård og vælge den race man syntes bedst om. Hvalpene havde således tilbragt de første 8 uger af deres liv i denne ene løbegård uden nævneværdig menneskelig kontakt. Vores unge par troede at sådanne forhold var normale, indtil de fortalte en hundekyndig tante om stedet, og hun straks advarede dem mod at købe hund der. Vel fik de mad og vel blev afføringen faktisk muget ud, så et af de værste steder var det ikke, men en menneskepræget, tryg og husvant hvalp, det fik man under ingen omstændigheder. Og så fandt de så os i stedet for. Og vores hvalpe var endda billigere.


Man skulle have været dyrlæge

Fakta er at dyrlægerne uden tvivl har den største fortjeneste på stort set al seriøs og forsvarlig hundeavl i Danmark. For vores vedkommende kostede den første hvalp, incl. alt udstyr og dyrlæge ca. 6000 kr, og vi solgte den for 2500 kr. Det var sådan ca. hvad sådan en lille mand, der var halvt Cairn terrier kunne sælges for.

Næste kuld kostede 11000 til dyrlæge og ca. 2500 i mad og diverse..

Og vores 3. kuld 2010 kom til at redde dyrlæges sommerhus, for vi betalte 17000 kr. for kejsersnit, ormekure, sundhedscheck, vaccinationer, Chipning og tilmelding til dansk hunderegister.

Dertil kommer troldenes tørkost, Royal Canin Starter kost, med en kilo-pris lige over oksemørbrad.. Og en masse kogte kyllinger, ca. 6 timers arbejde om dagen og afbrudt nattesøvn i ugevis – og så hele tiden uvisheden.. Får man brug for mere dyrlæge undervejs? En hvalp kan klemme en pote, få dårlig mave, mistrives, eller en masse andet, hvor man skal være klar til at drøne til dyrlæge, selv midt om natten på en søndag.

Og så er der jo lige skattefar, der såmænd "blot" snupper 50 %, efter dokumenterede udgifter...

Så gør det aldrig for pengenes skyld! Det er råd nr. 1 til kommende opdrættere.


Jamen, hvorfor så?

Fordi det bare er så stor en oplevelse! Indrømmet, vi har mødt en del mennesker der siger ”Vi har haft hvalpe én gang og det gør vi aldrig mere!” Men, hos andre, som os, går det i blodet.. Den spændende ventetid, den fantastiske fødsel, de små hjælpeløse pus, der på rekordtid udvikler sig til de mest yndige charmetrolde, med mod på livet og ubetinget tillid til, at vi vil dem det allerbedste! Man knytter sig så meget til de små trolde, elsker deres forskelligheder, og håber inderligt at de får et langt og lykkeligt liv. Så gør det ikke noget at man går rundt og ligner nybagte småbørnsforældre med sorte rander rundt om øjnene, at hele hjemmet lugter af våde aviser, at man ofte træder i hundemad og det der er værre, at man skal bruge timer på at tilberede mad til både mor og børn, at man ikke kan forlade hjemmet i 8 uger – og at man savner dem helt afsindigt, når de er flyttet og i starten tænker på dem både nat og dag. For de giver det hele tifold igen.. Det er bare livet.


Hvad tænkte vi om at få hvalpe?

Først og fremmest har vi villet noget med det her! Vi har engang måtte aflive en hund med mad-aggression. Vi havde gjort alt der var menneskeligt muligt for at redde vores lille Futte-mand, der var en lidt ejendommelig blanding af Fox Terrier og Labrador, men forgæves. Han led, vi led, og frygten for hvem han ville skade den dag, der lige kom en person for tæt på hans madskål, var ikke til at leve med. Da han blev to år og voksen, blev det værre - og så traf vi beslutningen, i samarbejde med dyrlæge og hunde-adfærdsterapeut; han måtte aflives. Der var ingen tvivl om at problemet stammede fra Futtes tidlige opvækst, han var 15 uger da vi fik ham, og formodentlig også den uheldige blanding af en lille og stor race. Rent faktisk kunne det give et forøget tryk på hans hjerne og derved også give problemer med aggressivitet.


Verdens bedste Tinka, mindst..

Så når nu vi så senere blev de lykkelige ejere af en mild og glad tæve, var det jo spændende at overveje hvalpe. Og her tænkte vi meget over tidligere erfaringer, ikke kun egne, men også andres. Vores beslutning lå fast, hvis vi skulle være med til at forøge hundebestanden i Danmark, om så kun med et par enkelte hunde, så skulle det være børneglade, milde og kærlige hunde, der aldrig var til fare for nogen.


Man tager en hund og...

Vi lavede annoncer og søgte en velegnet kæreste til Tinka. Og vi fik mange henvendelser. Fælles for den alle var, at vi først og fremmest interesserede os for sindet (selvfølgelig også størrelsen, men det stod i annoncen). Vi sagde pænt ”nej tak” til en del, indtil Kimba dukkede op. Jo mere vi læste om Brichon Frise i almindelighed, og talte en masse med Kimbas ejer i særdeleshed, blev vi overbeviste om, at her var det perfekte match. To glade, lærenemme, venlige og søde familiehunde kunne da kun give skønne afkom. Og det har de bestemt gjort! Deres hvalpe er bare herlige, blide og ikke dominerende, skønne og smukke. Hvis vi selv skal sige det.. I al beskedenhed..


Er det nu stue-opdræt? 

Man ser ofte ordet ”stue-opdræt” eller ”køkken-opdræt” i annoncer for hvalpe. Det er ord, der skal fortælle, at hvalpen har tilbragt de første 8 uger af sit liv omgivet af mennesker, og menneskelige ting og lyde. I virkeligheden er det er vidt begreb. Der er mange, der har mor og hvalpe i køkken eller stue, indtil hvalpene bliver 3½ uge, og begynder at drøne rundt og tisse på alt. Så ryger de i bedste fald i bryggerset, i værste fald i stald, eller løbegård, hvor de bliver præget på... intet.. Andet end urenlighed, leg, tilfældige kærtegn og kaos. Man får en hund, der ikke kender til støvsuger, tv, musik, ledninger, vaskemaskine, biler, menneskelige rytmer, ritualer, regler og opfindelser.

Og i øvrigt skriver en del ”køkken-opdræt”, selvom hvalpen har tilbragt samtlige 8 uger i ko-stalden. Måske de mener at maden til hvalpene kommer fra køkkenet?


Historien om Pinna

For mange år siden købte vi en sådan hund, halvt Irsk setter, halvt labrador. Rød pels og smuk. Moderen med sine 8 hvalpe var i kalvestalden, og hvalpene var da blevet kælet med af forbipassende, så de var meget kærlige og hoppede og sprang i deres indelukke. 500 kr var prisen, vi handlede i stalddøren og så kørte vi hjem med vidunderet. Ak, hvor naivt!

Selvfølgelig elskede vi Pinna, som hun hed og hun fik det bedste vi kunne byde på. Lange ture i skoven to gange dagligt, det bedste foder, masser af træning og selvfølgelig hvalpekursus. Sidstnævnte blev vi bortvist fra efter 3 gange, fordi hun forstyrrede al undervisning. Træneren havde ellers sagt, at ”den hund var ikke født, som ikke kunne bestå hvalpeprøven, efter hans metoder!”. Han gav op, da han for 23. gang havde tabt ansigt, og Pinna igen, igen stak af og galoperede ud over markerne.

Blot 1 år gammel måtte hun aflives, til alles store sorg. Der havde hun ædt en del af hjemmets møbler og legetøj, hun var stadig urenlig ofte, hun lystrede ingen og intet, og hun stak af! Vi levede simpelthen i et fort til sidst, med 2 meter høje plankeværk rundt om grunden, men så klatrede hun op i træerne og sprang over hegnet! Og så gik turen ellers til nabolagets guldfiskedamme, hvor hun skræmte livet af fiskene. Hun kom hjem med tilsølet pels, folk havde ofte smidt ting efter hende, og en dag kom hun hjem og manglede det yderste af halen! Vi græd og græd, og elskede denne store uregerlige hund, men så en dag bed hun fra sig. Hun bed gudskelov efter en voksen i huset, der ville vaske noget, der lignede en liter yoghurt ud af hendes pels, efter endnu en flugt ud i friheden. Men, et bid var nok, med børn i huset. Vi så nederlaget i øjnene. Samme dag blev hun aflivet. Vi sørgede i lang tid, faktisk gik der 10 år før vi fik hund igen.


Sådan en hvalp, helt uden indblik i menneskets verden de første 8 uger af sit liv, vil for altid være uden for pædagogisk rækkevidde. Det er bare fakta. Måske en hårdhudet jæger med mange hunde på bagen, kunne have ”knækket” hende og fået nok godt ud af det? Det vides ikke.. Men, det er i hvert fald uden for en helt almindelig børnefamilies evner og muligheder.


Alt eller intet

Vi havde aldrig før Molly selv oplevet at have en hund fra sådan rigtig ren ”stue-opdræt”, og derfor vil vi kun levere hvalpe, der er så menneske-vant som overhovedet muligt. Guderne forbyde, at nogen skal det igennem, som vi har været!

Da vi så havde vores første rigtige kuld, med seks hvalpe, fik vi da også i den grad kam til vores hår. Men det er bestemt ikke en umulig opgave! Det er altså kun ca. 4½ uge, at hjemmet er i undtagelsestilstand. Man får brugt ½ ton aviser og 100 køkkenruller. Man vænner sig til at gå med særlige slæbende skridt, aldrig at træde tilbage og aldrig lade en dør smække i trækken. Man vogter på gæster, så de nok bliver lidt små-paranoide af at være på besøg, men sådan må det så være. Hvalpenes sikkerhed går frem for alt!

Løbegården i soveværelset er kun til ca. 4. uge. Derefter sover de kun i den. Ellers færdes de frit i hjemmet og lærer alt det der nu hører sig til.


Selvfølgelig sender vi ikke fuldt dresserede hunde ud i verden. En hvalp på 8 uger er nu engang kun en baby, men vores hunde er præget på mennesker og menneskeligt liv for evigt. De er vant til at høre forskel på tilfredse og knapt så tilfredse reaktioner fra mennesker. De kan nærmest sidde på en støvsuger, mens den kører - og de stoler 100 % på, at mennesket er dets bedste ven på denne jord! Og så er det bare for nye ejere, at bygge videre på dette tillidsfulde forhold. Elsk den, styr den med kærlige kommandorer. Ros alt det gode, ignorer det dårlige. Meget forkert opførsel kan kaste et bestemt ”Nej” af sig, i dyb tone. Og læs meget gerne lidt bøger om hundesindet..

Copyright © All Rights Reserved