Hundens kønsliv

Fra hvalp til voksen - Hunhundens cyklus mv.



Når man har besluttet sig for at købe en hvalp, så er der mange ting at tage stilling til, som for eksempel hvalpens sind, lille eller stor hund, pels og energi. Men det er også vigtigt at finde ud af, hvilket køn hunden skal være.


Vælger man en hanhund, så er der ikke nær så meget at være opmærksom på, som ved en hunhund. Vælger man en hanhund skal der selvfølgelig sørges for sikker indhegning i haven og hanhunden skal altid være i snor på gåture. Der kan altid være en hunhund i løbetid i nærheden, hele året rundt. Man skal naturligvis også vide noget om sygdomme, der kan forekomme hos en hanhund, som testikelkræft, forhudsbetændelse og tage stilling til valget af neutralisering.


Er man mest for at købe en hunhund, så er der andre ting at være opmærksom på. Der er løbetid, valget om neutralisering, spørgsmålet om man vil have hunhunden skal have hvalpe, falsk drægtighed, livmoderbetændelse og rengøringen.


Jeg (Truntes mor) har valgt, at skrive nogle gode råd, fif, tips og ideer til, hvordan man nemmest håndterer hunhundens løbetid og hvad man skal være opmærksom på. Jeg har valgt at skrive om hunhundens cyklus periode efter periode. Det skulle forhåbentlig giver dig bedre forståelse for, hvordan hunhundens cyklus fungere og hvad der følger med, hvis man vælger en hunhund.

Hvis du gerne vil læse om falsk drægtighed, parring, livmoderbetændelse, eller valget om neutralisering, så har jeg skrevet om hvert emne i bunden af denne side.



Alder og løbetid


Det er normalt for en hunhund, at komme i sin første løbetid når hun er mellem 6 og 15 måneder. Men, det er anslået, at helt op til 24 måneder for den første løbetid, også er inde for normal området. Der er selvfølgelig forskel på, om det er en lille eller stor hunderace, da små hunde kommer tidligere i deres første løbetid, frem for store hunde. Når hunhunden komme i sin første løbetid, kan hun blive lidt psykisk ustabil for eksempel ved at blive morsyg, bange for velkendte ting, tisse indendørs eller blive ret fjollet til tider. Det er helt normalt og hunhunden er ganske uskyldig, fordi det er hormonerne der kører på højtryk. Man skal være rolig omkring sin hunhund i denne periode og ikke presse den ud i nye situationer.

Der er ca 6-7 måneder mellem hver løbetid og oftest plejer hunhunden, at komme i løbetid om foråret og efteråret. Det er i løbetiden, at hunhunden kan blive drægtig, hvis hun parrer sig med en hanhund.


Cyklussen


Man deler hele cyklussen op, i ikke mindre end 4 perioder. Der er forbrunsten, brunsten, efterbrunsten og hvileperioden. Lad os tage dem én af gangen:


Forbrunsten

Forbrunst er den periode, hvor hunhunden bløder fra kønsåbningen og den kan vare fra 3 til 14 dage, men vare i gennemsnit 9 dage. Hunhundens kønsorganer svulmer op og bløder i små dråber hele tiden. Det er meget forskelligt fra hund til hund, hvor meget hun bløder og hvor omhyggelig hun er, til at gøre rent efter sig selv. Nogle hunhunde bløder ikke så meget og nogle er faktisk super gode til, at gå og slikke blodpletter op efter sig selv. Andre hunde, ligesom Trunte, bløder meget og er ikke så god til, at gøre rent efter sig selv. Hunhunden vil ikke være særlig interesseret i hanhunde i denne periode, men det er ikke gengældt. Hvis en hanhund er meget glad for en hunhund i forbrunst og prøver at bedække hende, kan hunhunden i nogle tilfælde blive aggesiv overfor hanhunden. Det er et helt naturligt, hvis hunhunden bliver afvisende overfor hanhunden. Det er blot for at fortælle ham, at hun ikke er klar til at parre endnu. Man skal selvfølgelig være opmærksom på hundene, hvis de leger sammen og passe godt på både hanhunden og hunhunden.


Tips:

Hvis hunhunden ikke er så god til, at gøre rent efter sig selv, så kan man altid have en opvredet klud til at ligge, som man bruger under tævens forbrunst. Så kan man lige tørre pletter op, når man for øje på nogen hunhunden har ladet være eller slet ikke set.

Hvad enden det er en lille eller stor hund, kan din hund godt have fået tilladelse og for vane, at komme i sofaen, sengen og sidde på skødet (nok mest små hunde) og det er ikke så nemt at tørre blod op disse steder. Her kan man nemt træne hunden, hele året rundt, til at ligge på et tæppe i sofaen eller sengen. Det skal være en bestemt tæppe, som kan bruges til hundens løbetid, så hunden kan genkende tæppet og ved hvad hun skal. Læg tæppet et bestemt sted i sofaen eller i fodenden af sengen og træn hunden til, at hun kun må ligge på det tæppe og ikke ved siden af. Så bløder tæven kun på tæppet og det er jo nemt at vaske så ofte der er behov for det. Det spare en del tid og penge for dig, men det er også bedre for hunden, så hun ikke bliver forvirret over, hvorfor hun pludselig ikke må komme op i sofaen mere og nok alligevel sniger sig derop, når du ikke er hjemme.

En anden god ting er løbetids-trusser. Det er nogle speciale lavet underbukser til tæven, som man spænder fast rundt om hundens mave ved hofterne og så stikker man halen i gennem hulet på bagsiden af trusserne. Det forhindre hunden i at dryppe rundt omkring på gulvet. Der er selvfølgelig mange forskellige slags trusser for eksempel nogle en gangs trusser der er lavet af tyndt stof med indsyet indlæg, andre af læder, hvor man putter et bind i og skifter det efter behov og andre er simpelthen en ble med hul til halen. Man kan prøve sig frem og se hvilken trusser der passer bedst til hunden. Løbetidstrusserne kan bruges mens hunden er indendørs, men husk endelig at tage dem af, når hunden skal udendørs. Ellers kan hun komme til at tisse i trusserne, fordi hun ikke anser trusserne for en forhindring. Eller i værste tilfælde, komme til at lave pøller i trusserne og det er ikke lige just en tur i tivoli, at gøre rent. Tro mig - jeg snakker af erfaring.


Brunsten

Brunsten er selve den del af cyklussen, hvor hunhunden skal parres, hvis man gerne vil have hvalpe selvfølgelig. Hvis man ikke vil have at hunhunden skal blive drægtig, så er det i brunst perioden, man skal være ekstra forsigtig.

Man kan se når forbrunsten skifter over i brunsten, fordi hunhundens hævede kønsorganer bliver mindre end ved forbrunsten, blodet skifter farve til strågult (der kan stadig være en smule blod), hunhunden vil være meget interesseret i hanhunde og kan i nogle tilfælde miste appetitten i en tid. Brunsten vare i ca 7-9 dage og det er her, at hunhunden har ægløsning og for hanhunden er hunhunden uimodståelige i denne tid.


Tips:

Det er naturligvis vigtigt, at din hunhund ikke er ude af syne med en hanhund i denne periode. Derfor er det en god ide helt at undgå hanhunde sammenvær, så længe din hunhund er i brunst. Hvis man lufter sin hunhund og der kommer en person gående med en hanhund mod jer og ejeren spørger, om jeres hunde må snuse og hilse på hinanden, så er det helt okay at sige: ”Det er ikke en god ide, da min hunhund er i løbetid.”  Så kan det være I møder vedkommende en anden gang, hvor din hunhund ikke er i løbetid og så kan hundene selvfølgelig hilse på hinanden. Det kan bare gå så lynhurtigt med en erfaren hanhund, at bedække din hunhund og så er det for sent.

Skulle uheldet være ude at en hanhund fra den anden ende af byen er stukket af hjemme fra, for at finde jeres hunhund, fandt hende, sprang over hækken til din hunhund der leger i haven, parrer og hænger så sammen, så er det meget vigtigt, ikke at gå i panik. Hvis du kan se, at de hænger sammen, så må der endelig ikke hives i hundene og prøver at trække din hunhund fri. Det kan skade begge hundes kønsorganer og det er fysisk umuligt at få dem fra hinanden alligevel. Man skal kontakte dyrlægen og bestille en tid til at hunhunden kan komme forbi, inden 20 dage efter uønsket parring. Her får hunhunden en indsprøjtning, som gør at de befrugtede æg ikke kan sætte sig fast og derfor bliver de absorberet i kroppen. Denne metode er 100% effektiv og har ingen bivirkninger.


Efterbrunst

Når brunsten er overstået, begynder hunden at få mere normal adfærd, kønsorganerne bliver helt normale og appetitten bliver normal. Efterbrunsten vare i ca. 60 dage og i denne periode kan hunhunden stadig dufte lidt interessant for hanhunde. Det er ikke unormalt, at tæven kan skifte pels eller tage på i efterbrunsten. Dette er helt normalt og skyldes ganske enkelt hormonerne. 7-10 dage efter brunsten er stilnet af, er der ikke længere fare på færde med, at blive drægtig og derfor kan hunhunden omgås hanhunde igen uden bekymring.

Efterbrunsten er ikke helt lige meget og ubetydelig, fordi i denne fase kan der være nogle afgørende tegn, at holde øje med. Der er to ting at holde øje med i efterbrunsten og det er ”falsk drægtighed” og ”livmoderbetændelse”. Jeg har skrevet om begge emner, længere nede på siden.


Hvileperioden

Den hormonelle hvileperiode vare i ca. 120 dage. Her er hormonkoncentrationen lav for alle kønshormoner og der er derfor ingen æglægningsaktivitet. Hvileperioden slutter med, at forbrunsten starter og sådan forsætter hunhundens cyklus. I hvileperioden er der ikke noget at være opmærksom på og din hund kan derfor omgås alle hunde, uden bekymringer.


Opsummering

En hunhund er altså lidt mere kompliceret, end blot et par bloddråber 2 gange om året. Det, der er utrolig vigtig, udover sygdomme som livmoderbetændelse, er din hunhund ikke bliver bedækket ved et uheld. Hvis man skal have hvalpe, så skal hunhunden være fysisk og mentalt klar og det skal planlægges nøje, det med at blive hvalpe-menneske-forældre.

Et planlagt kuld bliver de sødeste og skønneste hvalpe og senere fantastiske voksne hunde, fremfor ”woopsie-hvalpe”, hvor man ikke lige kan afbestille ferien og arbejdet skal passes. Det er både synd og stressende for dig, hundemor og hvalpene.

Når det så er sagt, så skal man absolut ikke være bange for, at vælge en hunhund, hvis det er den hund man helst vil have. Hvis man på forhånd ved, at man gerne vil have hunhunden bedækket og opdrætte hvalpe, så er det selvfølgelig fint.

Hvis man derimod ved, at hunhunden aldrig skal have hvalpe, så falder valget ofte på neutralisering. Det fjerner både bekymringerne for dig og så er det meget sundere for hunden. Jeg har skrevet et afsnit om valget af neutraliseringen længere nede på siden.

Hvis man ikke vil have et kuld hvalpe, så er det egentlig lige meget om man vælger hanhund eller hunhund, for begge køn kan jo blive neutraliseret. Det er mere et spørgsmål om, hvorvidt man er mest til det ene frem for det andet og uanset hvad, så er det helt op til dig. 



Falsk drægtighed

Når din hunhund har været i brunst og kommer i efterbrunst, kan der i nogle tilfælde ske det man kalder ”Falsk drægtighed”. Det skyldes et forhøjet indhold af hormonet prolaktin, som gøre at hunhunden tror hun er gravid – også selvom hun ikke er blevet parret. Det rammer 40% af alle ikke neutraliseret hunhunde.

Falsk drægtighed kan forekomme 1-2 måneder efter brunsten er afsluttet og kan både give fysiske og psykiske symptomer. Din hunhund kan tage på rundt om maven, finde ”reservehvalpe” som sko, bamser, pivedyr, legetøj og andet småt. Hun kan også finde på, at bygge huler, arrangere tæpper, gå anderledes, få forstørrede mælkekirtler og i nogle tilfælde producere mælk. De psykiske symptomer påvirker hunhunden mere, da hun kan blive nedtrykt, ængstelig og fraværende. Hun vil ikke være meget for, at motionere og lege, men hellere hvile og spise.  Hunhunden kan få alle symptomerne eller kun én af dem og den falske drægtighed kan vare en måneds tid.

Har man en hunhund, der er blevet falsk drægtig, så er det vigtigt at tage hensyn til hende. Hun kan ikke selv styre det og kan derfor ikke gøre for det. Hvis hun finder ting, som hun behandler som hvalpe, så er det vigtigt at tage dem fra hende. Selvom det ser sødt ud, at din hunhund ligger med 5 stykker legetøj og putter om dem som hvalpe, så skal man fjerne dem og gemme dem væk. Hvis hunhunden får lov at beholde hendes reservehvalpe, kan det gøre hendes tilstand meget værre.

Hvis din hunhund lider voldsomt af falsk drægtighed, så kan der heldigvis gøres noget ved det. Dyrlægen kan udskrive et receptpligtig middel, som hedder Galastop. Man kan kombinere behandlingen med motion og mindre mad. Der er et stof i Galastop, der hedder ”Cabergolin”, som hæmmer mælkeproduktionen og mindsker de symptomer, der hører med.


Parring

Hvis du gerne vil have din hunhund parret, så er det som oftest bedst at få hende parret på dag 12 i løbetiden. Det vil sige 12 dage efter, hunhunden havde første dag i forbrunsten og første dag, du så blod fra kønsåbningen. Man skal dog være opmærksom på, at det kan variere fra hund til hund, så din hunhund kan have ægløsning på dag 6 og helt til dag 18, hvor det er bedst at blive parret.

Naboens Molly er klar meget tidligt i hendes brunst, så hun plejer at blive parret på dag 8 og 10, mens Trunte bliver parret på dag 15 og 17. Hovedreglen er, at få parret hunhunden to gange og med en dages mellemrum. Denne metode er den mest effektive, hvis hunhunden skal blive drægtig og få mere end én hvalp. Hanhundens sæd kan leve i op til 7 dage i hunhunden. Hvis du er i tvivl om, hvornår din hunhund har ægløsning, så kan dyrlægen lynhurtig tjekke det med en blodprøve. Her tjekker dyrlægen hunhundens hormon ”progesteron”, som fortæller hvornår hun har ægløsning og er klar til parring.

Hvis man er i tvivl om hunhunden skal have hvalpe og man vil gerne se tiden an, så er det også okay. I perioden fra hunhunden kommer i sin første løbetid (hvor hun aldrig må parres) og til du har besluttet dig om, hvorvidt hun skal have hvalpe eller neutraliseres, så skal du være meget opmærksom på hendes cyklus og trivsel. Hunhunden må ikke få sit første kuld hvalpe efter den er fyldt 4-5 år, alt afhængig af hvilken race det er. Du kan altid ringe til din dyrlæge og spørge dem til råds, om hunden er fysisk og psykisk i stand til at få hvalpe.



Livmoderbetændelse

Livmoderbetændelse er en infektion i hunhundens livmoder. Den kan kommer hele året rundt, men den ses oftest i efterbrunsten. Betændelsen er hyppigst hos hunhunde på 5-6år og ældre.

Der kan forekomme to forskellige slags betændelse i livmoderen. Den ene er en lukket betændelse og den anden er en åben betændelse. Den lukkede betændelse i livmoderen er, hvor livmodermunden er lukket og betændelsen ophober sig derfor i livmoderen, fordi den ikke kan komme ud. Det kan give stærke smerter hos hunden og skal straks behandles. Den åbne livmoderbetændelse er, hvor betændelsen godt kan komme ud af livmoderhalsen og der kan ses gul-grønt eller brunt flåd fra skeden. Det kan også lugte grimt. Man skal være hurtig til at reagere, hvis hunhunden viser tegn på denne sygdom. Behandlingen for både den lukkede og åbne livmoderbetændelse er sterilisation.   

Der er forskellige signaler, der viser din hunhund har livmoderbetændelse:

-Øget drikkelyst og hyppigere vandladning. Din hunhund kan godt blive urenlig.

-Nedsat appetit

-Feber

-Opkastning

-Vil ikke hoppe i sofaen eller sengen, på grund af smerter da livmoderen er spændt

-Forøget bugomfang

Kontakt dyrlægen, hvis du er i tvivl, om din hunhund har livmoderbetændelse.


Neutralisering  

Vælger man en hunhund, men ønsker ikke at få hvalp, så er sterilisation den oplagte mulighed. Ikke nok med, at du slipper for komplikationerne ved din hunhunds løbetid, men det er faktisk også sundere for hunden.

Når din hunhund bliver steriliseret, kommer hun i narkose og får fjernet æggestokkene. I nogle tilfælde fjerne man også livmoderen. Når din hunhund bliver neutraliseret, så kan hun undgå chancerne for falsk drægtighed, løbetider, kræft i æggestokkene, livmoderbetændelse og kræft i mælkekirtlerne. Alle hunhunde har 25% chance, i løbet af hele livet, for at udvikle kræft i mælkekirtlerne. Hvis din hunhund bliver neutraliseret inden 2. løbetid, falder chancen helt ned til 8% og inden 1. løbetid, falder chancen til 1%. 


Den eneste ulempe ved neutraliseringer er, at hundens stofskifte falder ned til 80% af det oprindelige. Heldigvis findes der mange gode kaloriefattige mærker af tørkost og vådfoder, som du kan skifte til. Din hunhund skal selvfølgelig stadig have godbidder og kødben, men her findes der også fedtfattige produkter. Man skal bare være opmærksom, på hundens vægt.

Alt taget i betragtning, så slipper hunhunden for utrolig mange ubehagelige ting ved at blive neutraliseret. Hun slipper jo for hormonerne og så kan hun omgås hanhunde hele året rundt. Hvis nogen spørge mig, om de skulle lade deres hund neutralisere, så svarer jeg altid: Helt klart. Hvad enten det er en hunhund eller hanhund, så er det helt klart bedre for hunden og dig. Hvis ikke der er drømmes om at få hvalpe, naturligvis.


Vores hunde lever jo ikke længere i naturen, hvor den benhårde kamp på liv og død om retten til territorier, føde, mager og forplantning, er hverdagskost. De har ikke brug for alle de oprindelige instinkter i vores trygge og regelmæssige liv. Tvært imod giver de mange fritflyvende hormoner mange tamhunde problemer, enten adfærdsmæssigt, eller fysisk.

En del hundeejere fravælger neutralisering af deres hund med begrundelsen: ”det er jo ikke naturligt”, men det, der ikke er naturligt, er det dejlige forkælede liv vores skønne kælepotter lever i det moderne samfund. Derfor gør vi dem faktisk en kæmpe tjeneste ved at lade dem slippe for de unødvendige hormoners rasen.


Det bedste tidspunkt for neutralisering er ganske enkelt: ”så tidligt som muligt”.. Derved bevares bedst unghundes glade og åbne sind. Tidspunktet varierer lidt fra race til race, og især racens størrelse. For mindre hunde (voksenvægt under 10 kg) er 7-9 måneder en god alder for neutralisering. For de store racer omkring 10-12 måneder. I USA neutraliserer man rutinemæssigt hvalpe helt ned til 10 ugers alderen uden problemer. Snarere tvært imod, idet det fysisk er et meget mindre indgreb på en hvalp og de kommer sig langt hurtigere. Hundene opnår stadig en flot størrelse som voksne og er på alle måder veltilpasse hunde. Vi har bare ikke (endnu) tradition for den tidlige neutralisering i Danmark.


Selvom det er meget anvendt, er det faktisk ofte for sent at neutralisere, når først problemerne er opstået. Det kan være strejfen, gøen, aggression, humpen, indesluttethed, urenlighed, kræft osv. Man fjerner måske nok den bagvedliggende årsag, men krop og hjerne er mærkede for livet.



 




Copyright © All Rights Reserved