Dårlig mave

Dårlig mave.. 


Alle hundeejere møder dårlig mave før eller siden. Det er utroligt hvad en hund kan finde på at spise! Ret ukritisk ofte. Henkastede rester af en madpakke fortæres lykkeligt, selvom den måske har ligget i busken i en uge!

Katte-efterladenskaber er et andet stort hit, men her kan man dog gøre meget, ved konsekvent at sige meget bestemt ”NEJ”, når hunden henrykt er ved at kaste sig over sådan en ”godbid”.


Tinka forgudede simpelthen gæret græs, sådan noget afklip, der har ligget et par dage og komposteret, og meget gerne kørt over af et par bildæk. Hun gik helt i koma, rullede sig i det og spiste i store lunser!

Det værste hun nogensinde spiste, var da hun 3 måneder gammel, og på et brøkdel af et sekund, henrykt spiste noget menneske-opkast på en rasteplads! Fy for den da! Hun blev så syg, aldrig har vi set så syg en hund, og på et tidspunkt frygtede vi (og dyrlægen), at hun ville dø, men hun kom sig dog!


Dengang lærte vi skånekost at kende – og dyrlægens foretrukne var kogt ris med torskerogn fra dåse.. Det tog sin tid, men rask blev hun da heldigvis igen. Det undrede os lidt med torskerognen, der jo er let krydret, men det var nok godt nok, eller hvad?


Siden har vi studeret emnet en del, og jeg skal ikke her redegøre for hele vejen til den perfekte ”stop dårlig mave-mad”, men nu har vi noget der virker. Ris er kasseret! Havregryn er meget bedre. Får vores hunde dårlig mave, får de, foruden adgang til rigeligt vand, omgående følgende menu:


En dyb tallerken, 50 g godt kogt kød, f.eks. kylling (ikke det der ”Naturel marineret kyllinge-bryst”, der er salt i! Kog en hel og frys ned i portioner), 2-3 dl. kogevand fra kødet, 3 spsk. havregryn, 1 tsk. Kartoffelmel, evt. en kvart Paraghurt pille (mælkesyre-bakterie). DET VIRKER!

Bare lad tørkost og masser af frisk vand stå fremme også. God og lødig tørkost er også god til at regulere maven, såsnart hunden genvinder appetiten på det igen.


Gentag skånekosten så ofte hunden er sulten og sig farvel til den dårlige mave, oftest på under et døgn.


Har dette mod forventning ikke virket på 48 timer, eller skulle hunden få det dårligere undervejs, så er der kun dyrlægen tilbage! Hunden skal undersøges og evt. have en Penicillin-kur, som regel Amoxicillin.



Copyright © All Rights Reserved