Musse

Teksten her siger vist det hele..

Annoncen vi så. Det var bare kærlighed ved første blik. Musse er hvalpen, der sidder op.

(Bemærk i baggrunden hendes helt hvide søster.)

Vi holdt i hele 2016 udkig efter en 3. hund til husstanden. Vi vidste det skulle være en hunhund og at hun skulle passe i størrelsen til Max og Molly, Vi ville også gerne have andre racer iblandet, end dem vi har i forevejen.

Vi kiggede på mange annoncer, men der var ikke lige den hvalp vi ledte efter og drømte om. Og fandt vi ikke den rigtige, så skulle vi ikke have den næstbedste. Så vi tog det roligt.

Og så var hun der! En familie var sprunget fra og annoncen blev indrykket den 21/10 2016. Vi ringede omgående og hentede hende i Odense den 23/10. Der var hun 8 uger og 3 dage gammel.

Hun er lige præcis så dejlig og skøn, som vi regnede med. Glad, kærlig og klog.




Musse med forældre. Far Konrad er den mørke og mor Mini den lyse. To glade, imødekommende og herlige hunde. Mor er her ca. 1 1/2 år og far 1 år. De er naboer og allerbedste venner. De vejer begge ca. 7 kg.

Modelbilleder. Har ikke lige billeder af Musses bedsteforældre

Billeder af vores elskede Musse.

 

Billedet hvor hun putter med en dejlig lys hund, er af hende og den store hvalp Sally. En af Max og Mollys døtre fra 2016, som vi havde fornøjelsen af at passe en uge.

Musse som mor 2017

Det var med stor spænding, at vi imødeså, at Musse snart ville kunne få sit første kuld hvalpe med Max.


I hendes første løbetid havde vi vogtet hende som høge og Max havde endda været i Odense hos familie en uge, så Musse ikke ville blive parret for ung. Og så alligevel smuttede det et splitsekund, da han kom hjem. Så selvom Musse burde været ovre befrugtningsmuligheden, valgte vi at besøge dyrlægen to dage i træk. Her fik Musse med 24 timers mellemrum en indsprøjtning, så eventuel drægtighed ikke kom på tale.


Men nu, 7 måneder senere, var tiden inde.


Planlægning af et godt kuld hvalpe, starter i virkeligheden lang tid før selve parringen. Først er der jo det helt basale. Er tæven moden nok? Er den mentalt sund og rask? Er den fysisk fit? I god form? Ikke overvægtig? Så stiller man stort set alle de samme spørgsmål om hanhunden, foruden at man kontrollerer, at den ikke lider af forhudsbetændelse. Det kan behandles, men er først helt kureret efter en måned. Det har Max dog aldrig haft.


Dernæst meget vigtigt; er begge forældrehunde fuldt vaccinerede? Ormefri? Altid beskyttet mod lopper og flåter? Og lever de af absolut topkost, der indeholder alle nødvendige vitaminer, mineraler, proteiner, sporstoffer osv.? Her må ikke spares.


Er alle disse ting i skønneste orden, er de kommende hvalpe allerede godt hjulpet og vil med stor sandsynlighed være sunde og raske hele livet. 


Alt dette satte vi os grundigt ind i, før vi overhovedet satte det allerførste kuld i gang og vi kan med stolthed konstatere, at vi:


aldrig har fået en syg hvalp

aldrig har fået en misdannet hvalp

aldrig har haft en hvalp, der ikke trivedes

aldrig har mistet en hvalp

aldrig har haft en hvalp, der senere har udviklet alvorlige sygdomme



Vi sparer heller ikke på dyrlæge. Er vi i tvivl, spørger vi hellere en gang for meget.


Vi anvender griselampe i de første tre uger af hvalpenes liv 24 timer i døgnet, også selvom de er i opvarmet stue. Derved kan de små kroppe koncentrerer sig fuldt ud om at udvikle immunforsvar, vokse og gro. Og hvalpene kan ikke angribes af frygtede hvalpevirus, da disse virus ikke trives i varmen.


Vi skifter tæpper hver dag og disse kogevaskes i parfumefri vaskemiddel.  Små hvalpe udvikler nemlig nemt overfølsomhed, hvis de skal bearbejde tilsætningstoffer, parfume, ildelugt, støv og skidt mv.


Vi starter avistræning allerede når hvalpene er 3 uger. Her får de nemlig et naturligt ønske om, at søge væk fra sovelejet, når de skal besørge. Så kommer de ud af kassen og kan derved komme rundt og ned fra tæppe-øen og ud på aviserne. De fleste beholder hvalpe i kassen i 5-6 uger, hvor de er blevet helt ligeglade med lugt fra tis og pøl. I den alder færdes vores hvalpe allerede scenevant i stue og køkken og kommer løbende for at tisse på en avis, inden de drøner tilbage til legen.


Vi er gerne et lille skridt foran hvalpene, så de udfordres lidt hver dag mentalt og fysisk. Værdien her for hundens senere udnyttelse af dets fulde intelligens er uvurderlig.


Det er ikke fordi vi ønsker at stor-prale af vores indsats, men vi er simpelthen så stolte af de elskede super-hvalpe, vi sender ud i verden.



Musse blev parret den 1/10 og den 2/10, efter at hun og Max havde fjollet rundt et par dage. Hun fødte den 30/12 2017 på dag 59 efter sidste parring. Hun var ikke vokset ret meget i drægtigheden, så vi forventede, at hun, som klassisk førstegangsmor, ikke ville få så mange hvalpe. Vi håbede bare på minimum to, så de ville have hinanden.


Musse havde en nem fødsel. Efter 8 timers uro, løb hun fra fødekassen og ind i fodenden af fars seng og her kom den fineste hvalp hurtig til verden.


Tilbage i fødekassen iagttog vi hende og den smukke lille Max-kopi, hun havde bragt til os. Alt åndede fred og idyl og Musse overøste den lille med opmærksomhed, mens han diede.


Ved forsigtigt palpering af hendes mave, kunne vi hurtigt konstatere, at der ikke var flere derinde og at hun, ligesom i øvrigt Mollys mor Tinka, kun ville få denne ene hvalp her første gang.


Næste dag ringede vi lige til områdets dyrlæger og meddelte, at vi kunne hjælpe i tilfælde af moderløse hvalpe, hvis behovet skulle opstå. Hunde er almindeligvis perfekte reservemødre og at håndopflaske et kuld hvalpe er ingen spøg, men der blev ikke lige brug for Musses assistance denne gang.


For en uerfaren hund og hundeejer, kan det faktisk give problemer med kun en hvalp, da den nemt vil komme til at mangle selskab, stimuli og socialisering, men vores lille skattemand er kommet godt fra start. Dels har vi fra starten leget søskende med nus, puf, kløen og dufte og dels har vi tre andre hunde, der kunne stimulere med snusen, dufte og forskellig kropskontakt.  I skrivende stund er han fem uger og han hvalpeleger hver dag i timevis med tante Marta, så hans afsavn er heldigvis reduceret til et minimum.


Felix, som vi kalder ham, er blot endnu gladere for mennesker, end kuldene plejer at være. Når en hvalp tilbringer 24 timer i døgnet sammen med søskende, vil den altid være meget opmærksom på "hunde før mennesker", hvorimod Felix synes mennesker er utrolig vigtige, ja mindst lige så vigtige, som hunde. En kærligere selskabshund kommer man til at lede længe efter ❤️


Copyright © All Rights Reserved